Den sidste tid har en lang række debatindlæg og indslag i radio og TV, trukket paralleller mellem det vi ser i USA og Rusland, og tiden op til anden verdenskrig. To mænd på hver sin side af "jerntæppet" som begge ser sig selv som enerådige herskere, som så gerne vil have "lebensraum" både fysisk og økonomisk, koste hvad det vil. Kan man sammenligne 1 til 1, det kan man selvfølgelig ikke. Her den 4. maj 2025, 80 år efter befrielsesdagen, står vi dog igen midt i en usikker verd

Når jeg kører med patienter i den liggende sygetransport, så sker det, at vi kører med mennesker, som er 90-100 år gamle. Mennesker som var 10-20 år, da Anden Verdenskrig sluttede. Er det passende, så kan jeg ikke lade være med at spørge lidt til den tid, da det grundlæggende interesserer mig meget. Det er mennesker, som gennem et langt liv har oplevet alt fra krigens bekymringer til savn og gru. Det er også mennesker, som har oplevet en efterkrigstid, hvor verden ændrede sig

Historien… fortiden… det der skete engang… Det som vi husker, det som vi glemmer, det som vi måske husker, men gerne vil glemme… Hvad vi har set de sidste dage i USA, sender mig tilbage til en tid før 1940 i Tyskland. Grupper af mennesker skal deporteres, folk skal angive hinanden, offentlige organisationer må ikke udtale sig, uden at en fra Trump administrationen har godkendt det først, angreb på folks seksualitet, en voldsom nationalistisk tilgang til verden og en undermine